Hold Dig Opdateret med Nyheder for Storløkke Ejerforening

Velkommen til vores nyhedssektion, hvor du kan finde de seneste og mest relevante nyheder for Storløkke Ejerforening. Her sørger vi for løbende at holde dig informeret om alt fra vigtige begivenheder til opdateringer om faciliteter og tjenester inden for ejerforeningen.


11-05-2026

Fællesområderne har fået en kærlig hånd ☀️

I løbet af de seneste dage er der blevet gennemført et større rensningsprojekt af flere af ferieparkens fællesområder. Arbejdet er en del af den løbende vedligeholdelse af Storløkke Feriepark og skal være med til at sikre, at områderne fremstår pæne, indbydende og klar til den kommende sæson.

Fliseområderne ved både poolen, legerhuset og de omkringliggende fællesarealer er blevet renset grundigt for alger, snavs og belægninger, som over tid har sat sit præg på områderne. Resultatet er allerede meget synligt, og de lyse fliser giver hele området et mere velholdt og indbydende udtryk.

Samtidig er legepladsen blevet malet, så den igen fremstår flot og klar til en ny sæson med masser af leg og aktivitet for ferieparkens børn og gæster 😊

Et særligt fokuspunkt har været den flisebelagte sti fra de nederste huse op mod centerbygningen. Flere ejere nævnte på generalforsamlingen, at området trængte til en kærlig hånd, både af hensyn til udseende og komfort ved færdsel. Bestyrelsen er derfor glade for, at stien nu er blevet renset grundigt, hvilket allerede har gjort en stor forskel.

Arbejdet stopper dog ikke her. Bestyrelsen er samtidig i gang med at indhente tilbud på:

  • opretning af stien
  • udskiftning af slidte og ujævne fliser
  • forbedring af de områder, hvor belægningen har sat sig over tid

Målet er løbende at forbedre ferieparkens fællesområder, så både ejere og gæster oplever Storløkke Feriepark som et rart, velholdt og hyggeligt sted at opholde sig.

Bestyrelsen følger projektet tæt og vender tilbage med yderligere information, når der er nyt omkring den videre proces.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

10-04-2026

Færre frostskader – gode tegn for fremtiden i Storløkke

I år har vi på de filtsede huse kun registreret 2-3 frostsprængte mursten. Til sammenligning har vi tidligere år oplevet helt op til 150 stk.

Det er særligt positivt, når vi tager i betragtning, at vi netop har været igennem en hård vinter med både frost og fugt – netop de forhold, der normalt giver de største udfordringer for murværket.

Resultatet tyder på, at filtsningen har haft den ønskede effekt. Formålet med arbejdet har været at beskytte murværket mod fugtindtrængning og dermed reducere risikoen for frostsprængninger – og årets tal peger i en meget positiv retning.

Det er selvfølgelig stadig tidligt at konkludere endeligt, men vi ser det som et klart tegn på, at vi er på rette vej. Hvis udviklingen fortsætter, vil det på sigt betyde færre reparationer og mindre løbende vedligeholdelse.

Og ikke mindst: Det vil give os bedre mulighed for at prioritere vores fælles midler til andre forbedringer i ferieparken til glæde for alle ejere og gæster.

Vi følger udviklingen tæt og vender tilbage med opdateringer, når vi har mere erfaring.

Tak til alle for opbakning og tålmodighed undervejs

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

09-04-2026

Robotplæneklipper i drift i Storløkke Feriepark

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi nu har taget vores robotplæneklipper i brug i Storløkke Feriepark. Den nye Mammotion LUBA 3 AWD er sat i drift og er allerede i gang med at holde de grønne områder pæne og velplejede.

På billedet ses de områder markeret med grønt, som vi i første omgang har fået gjort klar til automatisk klipning. Arbejdet fortsætter løbende, og efterhånden som vi får gennemgået flere arealer for sten og andre forhindringer, vil endnu flere områder blive inkluderet.

Vores forventning er, at størstedelen af parken på sigt vil kunne passes med robotplæneklipper. Samtidig vil vi bruge erfaringerne fra den første periode til løbende at justere og optimere løsningen, så vi får det bedst mulige resultat.

Efter bedste overbevisning er vi blandt de første ferieparker, der har taget denne type robotløsning i brug, og vi ser frem til at høste erfaringer, som kan komme hele parken til gavn.

Vi håber, at den nye løsning vil bidrage til et ensartet og velholdt udtryk i ferieparken – til glæde for både ejere og gæster.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

02-07-2025

Information om tv-signal og abonnement i vinterhalvåret

Kære ejer

Som noget nyt har vi i år indgået en aftale med Allente om at sætte tv-abonnementet i bero i vinterhalvåret – nærmere bestemt i perioden 1. november 2025 til 1. april 2026.

Dette betyder, at der ikke vil være traditionelt tv-signal (via antenne) i husene i denne periode. Foreningen betaler i forvejen ikke til Copydan/“Verdens TV” i vinterhalvåret, da der ikke skal udsendes signal i lavsæsonen. Det har været fast praksis i flere år, men det er første gang, at selve tv-abonnementet sættes i bero. Derfor bør ejere og gæster ikke forvente adgang til almindelige tv-kanaler i denne periode.

Internetforbindelsen fungerer som normalt året rundt, og der vil derfor fortsat være mulighed for at se tv via IPTV (Internet Protocol Television) eller streamingtjenester som fx DR TV, TV 2 Play, Netflix m.fl., forudsat at man selv har adgang til den ønskede tjeneste og den nødvendige app på tv’et.

Bestyrelsens vurdering

Bestyrelsen er opmærksom på, at det for nogle ejere kan være en ulempe, at der ikke er traditionelt tv-signal i vinterhalvåret. Da foreningen ikke betaler Copydan-afgift i denne periode, vil det ikke være tilladt at stadig sende tv-signal ud til husene.

Samtidig har Folketinget vedtaget en ny momslov (lov nr. 1695 af 30. december 2024), som medfører, at tv-abonnementer og lignende ydelser bliver pålagt 25 % moms fra den 1. juli 2025. Det betyder, at foreningens samlede udgifter til tv-løsningen stiger mærkbart i andet halvår af 2025 og fremover.

På den baggrund har bestyrelsen samlet set vurderet, at det vil være for dyrt at opretholde tv-signal hele året i forhold til den begrænsede efterspørgsel i vinterhalvåret. Vi håber derfor på forståelse for den valgte løsning, som bidrager til at holde antenneudgifterne i foreningen på et rimeligt niveau.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

25-05-2025

20 % rabat hos Flügger Farve

Som ejer og medlem af Ejerforeningen Storløkke Feriepark har du nu mulighed for at få 20 % rabat på maling og øvrige varer hos Flügger Farve (malerbutik).

Det får du rabat på:

  • 20 % rabat på vejledende udsalgspris på hele Flüggers sortiment
  • Gælder både maling, værktøj og øvrige produkter fra Flügger

Sådan får du rabatten:

  • Oplys Ejerforeningen Storløkke Feriepark ved køb
  • Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter
  • Kontoen er en kontantkonto, hvilket betyder, at alle køb skal betales kontant i butikken (med kort eller MobilePay – ikke fakturering)

Familiemedlemmer til ejere og medlemmer kan også benytte sig af rabataftalen, så længe de oplyser foreningens navn ved køb.


Tilbuddet gælder i næsten alle Flügger Farve-butikker i hele landet
og kan naturligvis også bruges ved køb af maling og udstyr til andre formål end sommerhuset – fx til boligprojekter derhjemme.

Bestyrelsen opfordrer dog til, at man støtter den Bornholmske Flügger-butik i Rønne, som i forvejen kender til foreningen og har farvekoder liggende på de godkendte farver, vi bruger til vinduer og døre i ferieparken.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.

20-06-2025

Ny sammensætning i bestyrelsen for Storløkke Feriepark

Det er med stor sorg, vi har modtaget beskeden om, at Per er gået bort.

Per var et engageret og værdsat medlem af bestyrelsen i Storløkke Feriepark. Han bidrog altid med ro, indsigt og et stort hjerte for fællesskabet. Hans indsats gennem årene har sat varige spor, og vi er mange, der vil savne hans tilstedeværelse, hans lune humor og hans altid hjælpsomme tilgang.

Vi sender vores varmeste tanker til Pers familie og pårørende i denne svære tid.

Æret være Pers minde.

På grund af de triste omstændigheder i forbindelse med Pers bortgang har bestyrelsen set sig nødsaget til at konstituere sig på ny. Det har naturligt nok været en tung beslutning at træffe, men det er vigtigt, at bestyrelsesarbejdet fortsætter stabilt og ansvarligt – til gavn for hele foreningen.

Den nye konstituering ser således ud:

  • Freddy Jespersen fortsætter som formand
  • Bitten overtager rollen som kasserer
  • Suppleant Susanne Mortensen indtræder som ordinært medlem af bestyrelsen

Vi vil fortsætte arbejdet i samme ånd, som Per var med til at præge – med fokus på fællesskab, ordentlighed og udvikling i Storløkke Feriepark.

Freddy og Bitten beholder deres nuværende fælles mailadresse, og kan som hidtil kontaktes der.
Susanne kan kontaktes direkte på s.mortensen@slferiepark.dk.

Resten af bestyrelsen forsætter uændret

Har du spørgsmål eller behov for kontakt til bestyrelsen, er du som altid velkommen til at skrive til os.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

28-04-2025

Sidste frist for betaling i ét afdrag – 30. april 2025

Vi vil gerne minde jer om, at fristen for betaling i ét afdrag for filtsning af husene nærmer sig.

Hvis I ønsker at benytte jer af muligheden for at betale hele beløbet på én gang og dermed undgå renteomkostningerne ved fælleslånet, skal betalingen være gennemført senest den 30. april 2025.

Ved fuld betaling sparer I følgende:

  • Type-1 (2 personer): kr. 33.400, – (Besparelse: kr. 11.850, –)
  • Type-2 (2+2 personer): kr. 37.700, – (Besparelse: kr. 13.400, –)
  • Type-3 (4+2 personer): kr. 42.000, – (Besparelse: kr. 15.000, –)

Har du tidligere givet besked om, at du ønsker at betale i ét afdrag, skal betalingen blot være modtaget senest den 30. april.

Skulle du have ombestemt dig og ønsker nu at betale hele beløbet i ét afdrag, kan du stadig nå at komme med i ordningen. Kontakt da bestyrelsen hurtigst muligt på bestyrelsen@slferiepark.dk.

Hvis du ikke ønsker at betale hele beløbet, deltager du automatisk i foreningens fælles lån med 10 årlige afdrag.

Du kan læse mere om betalingsoplysninger og få svar på ofte stillede spørgsmål via dette link:
👉 https://slferiepark.dk/igangvaerende-projekter/#sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-g%C3%A5til-faq

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

12-03-2025

Indkaldelse til Generalforsamling 2025

Bestyrelsen i Storløkke Feriepark har nu udsendt indkaldelsen til årets generalforsamling pr. mail til alle ejere.

Dato: 6. april 2025
Tid: Kl. 12:00
Sted: Centerbygningen i Storløkke Feriepark, Genvej 2, 3770 Allinge

Vi opfordrer alle ejere til at deltage, da generalforsamlingen er en vigtig mulighed for at drøfte foreningens udvikling og fremtid.

Alt materiale til generalforsamlingen – herunder dagsorden og relevante bilag – kan også findes på vores hjemmeside:
slferiepark.dk/naeste-generalforsamling/

Har du ikke modtaget mailen, så tjek venligst dit spamfilter. Hvis den stadig ikke er modtaget, kan du kontakte bestyrelsen på bestyrelsen@slferiepark.dk.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark


18-02-2025

Future-Home El radiatorer i Hus 54

Komfort, Sikkerhed og Energibesparelse

I hus 54 er der nu installeret nye el radiatorer med smart home-styring, der kombinerer moderne teknologi med øget komfort og sikkerhed. Med denne løsning kan du styre varmen direkte fra din mobil eller tablet, uanset hvor du befinder dig. Det betyder, at du altid kan ankomme til et lunt og behageligt feriehus – uden at bruge unødig strøm, når huset står tomt.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal

Automatisk genereret beskrivelseFleksibel og Energivenlig Temperaturstyring

Det smarte system giver mulighed for at tilpasse opvarmningen efter behov, hvilket kan bidrage til en lavere elregning og bedre komfort:
Fjernstyring via app – Tænd og sluk for varmen uanset, hvor du er.
Automatisk temperaturstyring – Indstil faste tidsplaner for nattesænkning, dags temperatur og ferietilstand mm.
Hurtig manuel justering – Et let overskueligt panel i huset gør det nemt at tilpasse temperaturen, alt efter om du er hjemme, ude på tur eller har forladt huset i længere tid.

Læs mere om systemet Her

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark


11-02-2025

Etablering af affaldsøer er nu færdig

Vi kan nu meddele, at etableringen af affaldsøerne i Storløkke Feriepark er afsluttet. Resultatet er blevet rigtig fint, og affaldsøerne er klar til brug.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at disse affaldsøer som udgangspunkt ikke skal bruges af hverken ejere eller gæster i Storløkke Feriepark. Vi er dog klar over, at enkelte vil komme til at bruge affaldsøerne, hvilket vi nok ikke helt kan undgå, men vi vil ikke opfordre til dette.
Bestyrelsen har valgt at fortsætte med en privat afhentningsaftale, som vi kender fra tidligere. Forskellen er, at ordningen nu omfatter affaldssortering, så vi fortsat kan sikre en miljøvenlig håndtering af vores affald. Denne løsning er valgt af flere grunde men økonomi er ikke uden betydning for vores valg.

Hvorfor er der så opsat affaldsøer i ferieparken?

Det er et spørgsmål, vi forstår, mange kan stille. Opsætningen af affaldsøerne er ikke et valg, vi som bestyrelse har haft indflydelse på. BOFA har placeret affaldsøerne, da de er en del af en samlet løsning for alle sommerhuse i området. og BOFA har vurderet, at der skulle opstilles to affaldsøer i vores feriepark.

I flere af de tilfælde, hvor andre ferieparker har takket nej til at have affaldsøer placeret på deres arealer, har de oplevet risiko for ekspropriation eller modtaget trusler om dette og opsætningen sket som en del af en overordnet kommunal beslutning.

Vi håber, dette afklarer spørgsmål omkring affaldsøerne, og vi opfordrer alle ejere og gæster til fortsat at bruge den private affaldsordning med korrekt sortering.

Vil du høre mere om affaldsøerne og hvorfor bestyrelsen har valgt at fortsætte med privat afhentning af affald, vil vi gennemgå punktet på generalforsamlingen.

En stor tak til Gitte Karin Overgaard for lån af billeder.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

17-01-2025

Storløkke Feriepark Opgraderer til Lynhurtigt Internet

Fra januar 2025 vil beboere og gæster i Storløkke Feriepark nyde godt af en væsentlig forbedret internetforbindelse, hvor hastighederne på 500/500 Mbit mere end fordobler den tidligere hastighed. Denne opgradering, leveret af BornFiber Service Provider ApS, sikrer en mere stabil og pålidelig service til en månedlig pris, der er lavere end den tidligere.

Etableringen af den nye service er gratis, og aktiveringen er planlagt til snarlig udførelse.

For yderligere information om faciliteterne i Storløkke Feriepark eller den nye internetforbindelse, besøg parkens hjemmeside eller kontakt administrationen direkte.

16-01-2025

🌟 Kære medlemmer af Storløkke Feriepark,

Vi er glade for at meddele, at det nu er muligt at indsende forslag til den kommende generalforsamling direkte på vores hjemmeside. Denne nye online funktion er designet til at gøre det nemmere for jer at deltage aktivt i vores fællesskabs beslutningsprocesser.

👉 Besøg vores hjemmeside på https://slferiepark.dk/forslag/ for at udfylde og indsende jeres forslag gennem den digitale Forslagsblanket. Hvis du foretrækker at udforme og opsætte dit eget forslag, kan du også finde vejledning på samme link om, hvordan du laver et godt forslag. Husk at forslag skal indsendes senest 7 dage efter datoen for ejerforeningens indkaldelse til generalforsamlingen. Udfyld de nødvendige felter og tryk på ‘Send’.

Vi værdsætter hvert enkelt forslag og ser frem til at se jeres ideer, som kan hjælpe os med at forme fremtiden for Storløkke Feriepark. Tak for jeres engagement og deltagelse.

Venlig hilsen, Bestyrelsen for Storløkke Feriepark

13-01-2025

Meddelelse til Alle Ejerne i Storløkke Feriepark vedr. filtsningsprojektet.

Vi ønsker at informere alle ejere om, at der er sendt et detaljeret brev ud med opdateringer og vigtig information omkring filtsningsprojektet. Brevet indeholder oplysninger om projektets fremgang, betalingsmuligheder og svar på nogle af de mest stillede spørgsmål.

Hvis du endnu ikke har modtaget brevet, eller hvis du ønsker at gennemgå informationen online, kan du tilgå det direkte på vores hjemmeside via følgende link: Læs det sendte brev.

Vi opfordrer alle til at læse brevet nøje og kontakte bestyrelsen, hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger. Din involvering er afgørende for at sikre, at vi alle arbejder sammen mod fælles mål og succes for vores fællesskab.

Tak for jeres opmærksomhed og samarbejde.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Storløkke Feriepark

13-01-2025

Bornholms Formidling Gearer Op for 2025

Bornholms Formidling forbereder sig til et travlt 2025, hvor de overtager formidlingen af flere hundrede feriehuse på Bornholm. Firmaet har set en så positiv modtagelse, at de nu udvider med nye lokaler og mere personale.

Fra februar vil Claus Bornemann Carlsen, en erfaren profil i branchen, slutte sig til teamet. “Claus’ store erfaring og netværk vil styrke vores vækst yderligere,” siger ejer Mats Persson. Claus og Jeanet Ramgil vil fokusere på samarbejder med husejere, som ønsker en lokal feriehusformidler.

Bornholms Formidling har også erhvervet den velplacerede ejendom på Snellemark, hvor de planlægger større renoveringer. “Vi ønsker at understrege vores lokale forankring og skabe rammer, hvor husejere kan mødes og arbejde, når de er på øen,” forklarer Mats Persson.

Sammen med Bornholms Formidling flytter deres samarbejdspartnere, Team Bornholm og By Nordiq, også ind i ejendommen. Dette skaber mulighed for at styrke ekspertise inden for turisme og service på tværs af Mats Perssons virksomheder.

Læs Pressemeddelelse fra Team Bornholm

Mats, Claus, Jeanet og Marcus i vores nye lokaler på Snellemark 45 i Rønne

05-01-2025

Sådan laver du et godt forslag til generalforsamlingen

Kære medlemmer,

Tiden nærmer sig for vores årlige generalforsamling, og det er en fantastisk mulighed for jer alle til at bidrage til vores fællesskab. Hvis der er forslag eller ideer, I brænder for at få med på dagsordenen, vil vi rigtig gerne høre fra jer.

Vi forstår, at det kan være en udfordring at formulere et forslag, der fanger essensen af det, I ønsker at opnå. Derfor har bestyrelsen sammensat en lille guide, der kan hjælpe jer med at lave et klart og effektivt forslag. Vi opfordrer jer til at tage et kig på guiden, som I finder gennem linket nedenfor. Det er vigtigt for os, at alle føler sig hørt og kan bidrage konstruktivt.

🔗 Find guiden her: Næste Generalforsamling

Vi ser frem til at modtage jeres forslag og ideer, og vi er her for at hjælpe jer med at gøre dem så gode som mulige. Sammen kan vi fortsætte med at gøre Storløkke Feriepark til et endnu bedre sted at være!

Med venlig hilsen, Bestyrelsen for Storløkke Feriepark

03-01-2025

Nyhedsbrev: GDPR-politik i Storløkke Feriepark

Kære medlemmer,

Vi er glade for at kunne meddele, at Ejerforeningen Storløkke Feriepark nu har implementeret en GDPR-politik. Denne politik sikrer, at jeres persondata som navn, adresse og kontaktoplysninger håndteres ansvarligt og i overensstemmelse med lovgivningen.

Politikken beskytter jeres oplysninger, giver gennemsigtighed om, hvordan de bruges, og sikrer jeres rettigheder, såsom at få data rettet eller slettet.

Læs mere her: https://slferiepark.dk/behandling-af-persondata/

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte bestyrelsen på e-mail bestyrelsen@slferiepark.dk
Bestyrelsen

Ældre nyheder

Nyheder fra år 2024

10 12 2024.
Julehilsen til ejere i Storløkke Feriepark

Som vi nærmer os slutningen af 2024, ønsker bestyrelsen at udtrykke vores taknemmelighed og sende varme julehilsner til hver enkelt af jer.

Dette år har uden tvivl haft sine udfordringer, som har krævet både tålmodighed og tilpasningsevne fra os alle. På trods af disse udfordringer har vi sammen vist en bemærkelsesværdig styrke og sammenhold, og vi takker jer for jeres støtte og forståelse gennem disse tider.

Vi ser fremad mod det nye år med fornyet håb og optimisme. Vores arbejde hen mod at skabe ro og stabilitet fortsætter, og vi er fortrøstningsfulde omkring fremtiden for vores fællesskab. 2025 byder på nye muligheder, og vi ser frem til at møde dem sammen som et stærkt og sammentømret fællesskab.

Glædelig jul og et lykkebringende nytår til jer alle.
Må det nye år bringe sundhed, glæde og fred for jer og jeres familier.

Med de varmeste julehilsner
Bestyrelsen, Storløkke Feriepark

Ravis svar på bestyrelsens tidligere mail:
Ravi svarede på bestyrelsens tidligere henvendelse og anerkendte modtagelsen af de vedhæftede breve. Han beskrev, at DanCenter havde udsendt en e-mail til alle husejere i Storløkke Feriepark den 13. november 2024 for at anmode om en bekræftelse af deres opsigelser. Han nævnte også, at selvom mange ejere havde opsagt deres aftaler, var der stadig enkelte, der ønskede at fortsætte samarbejdet.

Bestyrelsens svar på Ravis mail:
Bestyrelsen udtrykte undren og bekymring over DanCenters påstand om at have sendt en e-mail den 13. november for at spørge ejere om deres opsigelser. Ingen medlemmer af bestyrelsen havde modtaget en sådan mail, og det strider imod de aftaler, der blev indgået på mødet den 14. november 2024. På dette møde blev det aftalt, at DanCenter skulle rydde op i deres system og kun kontakte de få ejere, der eventuelt manglede at bekræfte deres opsigelser.

Bestyrelsen påpegede, at de allerede havde dokumentation for opsagte aftaler og nye formidlingsaftaler indgået med andre udlejningsbureauer. Desuden blev det fremhævet, at stemningen blandt husejerne var meget negativ over for DanCenters fremgangsmåde.

Endelig anmodede bestyrelsen om en skriftlig bekræftelse fra DanCenter på, at fremtidige handlinger vil være i overensstemmelse med de aftaler, der blev indgået på mødet den 14. november.

Læs alle 3 breve her under

Brev 1 til ledelsen i DanCenter

Ravis (DanCenters) svar på bestyrelsen første mail.

Brev 2 svar til Ravis brev (Dansk)


19-11-2024
Til Alle der stadig ikke har fået deres afregning fra DanCenter
Bestyrelsen anbefaler i ender en mail hvor i at i opsiger jeres formidlingsaftale for alvorligt brud på formidlingsaftalen i henhold til §17 om misligholdelse (også selvom den er opsagt tidligere).
Nedenstående mail har været forbi en jurist og blevet godkendt.
Dette giver et ekstra værktøj skulle vi komme helt der ud hvor vi skal til at køre en ratsag.

HUSK INDSÆT HUS-NR. & NAVN

Mailen sendes til DanCenter på alle 3 nedenstående mail.
bornholm@dancenter.com
frederik.hansen@dancenter.com
ejer@dancenter.com

Klik Download for at hente mailskabelonen

18-11-2024
Dancenters nye ejere besøgte Allinge for at drøfte løsninger
Nyhed fra Storløkke Feriepark: Opsummeret referat fra artikel i Bornholmsk Tidende
Hvis du vil læse hele historien, kan du finde artiklen her: https://tidende.dk/erhverv/dancenter-top-kom-til-allinge-vi-vil-have-styr-paa-det/149981

Torsdag mødtes tre topledere fra Dancenters nye globale ejer, OYO Group, med bestyrelsen i Storløkke Feriepark for at adressere de udfordringer, der har skabt frustration blandt ejerne. Fejl i afregninger, dobbeltbookinger og dårlig lokal service har det seneste år ført til, at 76 ud af 83 ejere i ferieparken har opsagt samarbejdet med Dancenter og indgået aftale med den lokale udlejer Bornholms Formidling.

En alvorlig situation
Bestyrelsen valgte at kontakte OYO Groups ledelse direkte Se tidlige nyhed, efter at det blev afsløret, at Dancenter fortsat lejede huse ud, hvor kontrakterne var opsagt. Dette skabte store bekymringer for parkens omdømme, især op til store begivenheder som Folkemødet. Hvis lejerne møder op til huse, der ikke er ledige, kan det skade både ferieparken og Bornholms ry som turistdestination.

Løsningsorienteret møde
De tre topchefer fra OYO Group, herunder stifter og administrerende direktør Ritesh Agarwal, mødtes med bestyrelsen i Allinge. Ifølge formand Freddy Jespersen var mødet positivt, og cheferne lyttede og udtrykte forståelse for problemerne. De erkendte udfordringer med personale og interne systemer, og lovede at rydde op i deres procedurer – blandt andet ved at gennemgå og bekræfte opsagte aftaler med husejerne.

En vigtig udvikling
Selvom bestyrelsen nu giver Dancenter mulighed for at rette op på problemerne, fastholder de en afventende holdning. Freddy Jespersen udtalte:
“Jeg synes, de rette personer var her, og de tog det alvorligt. Men jeg vil se resultater, før jeg tror det.”

Et skifte for fremtiden
Det massive ejerskifte til Bornholms Formidling markerer en ny retning for Storløkke Feriepark og understreger vigtigheden af lokal forankring og tillid i samarbejdet med udlejningsformidlere.

Bestyrelsen fortsætter med at arbejde for at sikre, at alle ejere og gæster får en positiv oplevelse i Storløkke Feriepark.

10-11-2024
Kære ejere i Storløkke Feriepark,

Bestyrelsen har i dag sendt et brev til topledelsen hos DanCenter/OYO vedrørende de udfordringer, vi oplever med håndteringen af opsigelser af formidlingsaftaler. Brevet er oprindeligt skrevet på engelsk, men vi vedhæfter her en dansk udgave, så alle kan læse det.

Vi arbejder aktivt på at sikre en fair og ordentlig løsning for alle ejere og vil holde jer opdateret om udviklingen.

Med venlig hilsen, Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

Dansk udgave af brev til ledelsen i OYO DanCenter

07-11-2024
Vigtig Indsamling af dokumentation om opsigelse af formidlingsaftaler med DanCenter

Kære ejere,

Flere af vores ejere har oplevet, at DanCenter lejer deres huse ud i ferieåret 2025, selvom de har opsagt deres formidlingsaftale. Det er især under Folkemødet på Bornholm, at vores huse bliver lejet ud uden ejerens samtykke. DanCenter er nu begyndt at spørge, om vi har modtaget bekræftelse på opsigelserne. Dette er uacceptabelt, dels fordi det har været næsten umuligt at få et svar fra dem, og dels fordi vi som ejere har gjort, hvad der med rimelighed kan forventes. Det er ikke vores ansvar at holde styr på deres formidlingsaftaler.

Da Storløkke Feriepark kan komme i en situation, hvor vi må afvise DanCenters gæster næste år, risikerer vi, at ferieparken bliver stillet i et dårligt lys – på trods af at vi som ejere ikke kan gøre noget ved sagen. Derfor ønsker bestyrelsen at forsøge at komme i dialog med DanCenter, herunder Frederik, endnu en gang for at understrege, at de ikke har nogle lejligheder i Storløkke Feriepark at sælge. Vi i bestyrelsen overvejer også at tage kontakt til en advokat for at undersøge mulighederne for en retssag, hvis parken sættes i miskredit (skulle nogle gæster stå uden tag over hovedet) i næste sæson.

For at bestyrelsen kan arbejde videre med denne sag, har vi brug for jeres hjælp til at samle dokumentation for jeres opsigelse. Dette omfatter:

  • E-mails sendt til DanCenter om opsigelsen
  • Eventuelle svar eller bekræftelser modtaget fra DanCenter
  • Rykker-e-mails, hvis I ikke har fået en bekræftelse på opsigelsen
  • Al anden korrespondance, der kan være relevant i denne sammenhæng.

Ejere, der endnu ikke har modtaget en bekræftelse fra DanCenter på deres opsigelse, men har sendt en rykker uden svar, må også meget gerne indsende denne dokumentation. Dette vil hjælpe os med at belyse omfanget af problemet og styrke vores grundlag, hvis vi skal tage sagen videre.

Da denne opgave kan blive omfattende, vil vi ikke besvare individuelle e-mails om modtagelsen af dokumentationen. I stedet kan I følge med her på siden
Her vil vi løbende opdatere jer om status og indsende tiltag. I vil også finde et skema på hjemmesiden, hvor I kan se, hvad vi har registreret modtaget af dokumentation.

Har I allerede modtaget en bekræftelse på opsigelsen fra DanCenter, behøver I ikke sende yderligere. Men hvis I stadig mangler en bekræftelse, opfordrer vi til at sende så meget dokumentation som muligt.

Dokumentationen kan sendes til Bestyrelsen@slferiepark.dk.

Tak for jeres samarbejde og forståelse i denne sag.

02-11-2024
Guide til ejerportal

For de ejer der har valgt at bruge Bornholms Formidling

Bornholms formidling har lavet en kort video, hvor de guider jer gennem ejerportalen. Her kan du bl.a. se, hvordan I følger med i bookinger, og hvordan I selv foretager ejerspærringer. 

Bornholms formidling ved, at det har trukket lidt ud med af få adgang til ejersiden og det beklager de, men et er vigtigt for dem at få forhåndsbookinger og jeres ejerspærringer på plads, før de åbner portalen for jer.

Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=BZEnadYM_pQ

31-10-2024
Kære medlemmer af Storløkke Feriepark,

Vi vil gerne informere jer om betalingsmulighederne for filtsning af husene i ferieparken. Der er to muligheder: betaling af hele beløbet på én gang eller deltagelse i foreningens fælles finansiering via et lån.

Mulighed 1: Betaling af hele beløbet samtidig (mulighed for ét afdrag)

Ved at betale hele beløbet undgår I at blive en del af foreningens fælles lån og sparer dermed renteomkostningerne. Der vil være mulighed for at betale beløbet i ét samlet afdrag. Priserne ved fuld betaling samt besparelserne i forhold til fælleslån er som følger:

  • Type-1, Feriehus for 2 personer: kr. 33.400, – (Besparelse: kr. 11.850, – brutto)
  • Type-2, Feriehus for 2+2 personer: kr. 37.700, – (Besparelse: kr. 13.400, – brutto)
  • Type-3, Feriehus for 4+2 personer: kr. 42.000, – (Besparelse: kr. 15.000, – brutto)

Denne mulighed kan være ideel for ejere, der ønsker at undgå løbende betalinger og sikre sig mod renteudgifter. Betalingen vil skulle betales som ét samlet afdrag, hvilket gør, at jeres hus betales fuldt ud på én gang uden yderligere årlige afdrag.

For at benytte jer af denne mulighed skal I give en tilkendegivelse til bestyrelsen.
Send en e-mail til bestyrelsen@slferiepark.dk senest den 30. november 2024 med besked om, at I ønsker at betale i ét afdrag, og angiv hvilket hus (eller hvilke huse) I ejer. De, der vælger denne mulighed, vil modtage mere information i midten af december 2024, og betalingen skal være gennemført senest i slutningen af april 2025.

Mulighed 2: Deltagelse i fælles lån

Foreningen har optaget et lån med en løbetid på 10 år og en rente på 5,95%. Hvis I vælger at indgå i det fælles lån, vil betalingen fordeles over 10 årlige afdrag. Priserne og de årlige afdrag er som følger:

  • Type-1, Feriehus for 2 personer: kr. 45.250, – (10 årlige afdrag på kr. 4.525, -)
  • Type-2, Feriehus for 2+2 personer: kr. 51.100, – (10 årlige afdrag på kr. 5.110, -)
  • Type-3, Feriehus for 4+2 personer: kr. 57.000, – (10 årlige afdrag på kr. 5.700, -)

Ønsker I at deltage i fælleslånet, behøver I ikke foretage jer yderligere. Foreningen vil sørge for administrationen af lånet, og I kan forvente, at de første afdrag skal betales i løbet af 2025. Denne mulighed passer til ejere, der ønsker at sprede betalingen over flere år og ikke ønsker at betale hele beløbet på én gang.

Har I spørgsmål eller forslag til hjemmesiden, er I altid velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen i Storløkke Feriepark

30. okt. 2024
Mindst ét selskab på seks personer kommer til at gå forgæves

Mindst ét selskab på seks personer kommer til at gå forgæves efter den feriebolig i Allinge, de har booket under Folkemødet. Dancenter råder nemlig slet ikke over det sommerhus, de har lejet ud, og det kan give Bornholm et dårligt omdømme, mener Destination Bornholm.
Fra januar 2025 overgår lejeaftalen på Leif Larsens feriebolig i Storløkke Feriepark i Allinge fra Dancenter til et nyt formidlingsbureau.
Som mange andre af husejerne i ferieparken har han og samleversken Birthe Adamsen opsagt formidlingsaftalen på baggrund af det dårlige rygte, det indiskejede formidlingsbureau efterhånden har opbygget sig.
Men en dag i oktober tikker en ny booking ind på ejerportalen; nogen har booket sommerhuset gennem Dancenter fra den 11. juni 2025 og frem til og med weekenden.
– Det er en familie eller et selskab på seks personer, som har booket sig ind og fået bekræftet deres booking i vores sommerhus, som Dancenter ikke længere har rådighed over til den tid, forklarer Leif Larsen vantro.

Læs mere på Bornholmsk Tidende Dancenter udlejer opsagte sommerhuse under Folkemødet (tidende.dk)

29. okt. 2024
Ny Hjemmeside for Storløkke Feriepark

Vi er glade for at præsentere Storløkke Ferieparks nye hjemmeside! Siden er designet med medlemmerne i tankerne og giver nem adgang til vigtig information om ejerforeningen og ferieparken.
Den nye hjemmeside indeholder blandt andet information om bestyrelsen, herunder en præsentation af bestyrelsens medlemmer, kontaktoplysninger samt opdateringer om møder og beslutninger. Du finder også et dokumentarkiv, hvor relevante dokumenter som regnskaber, vedtægter og referater fra generalforsamlinger er tilgængelige.
Derudover er der en FAQ-sektion med svar på ofte stillede spørgsmål om daglig drift, praktiske forhold og retningslinjer i ferieparken. Nyhedsopdateringer giver løbende information om igangværende og kommende projekter, herunder vedligeholdelse og forbedringer.
Hjemmesiden indeholder også oplysninger om affaldsordningen og genbrug, herunder relevante detaljer om affaldssortering, affaldsøer og genbrugspladsens åbningstider.

Vi håber, at hjemmesiden vil være et værdifuldt redskab for alle ejere og gøre det lettere at holde sig opdateret om foreningens arbejde og faciliteter.

24. sep. 2024
Genopsætning af Skilt
Det gamle skilt ved indgangen til Storløkke Feriepark er nu sat op igen. Skiltet vil dog på sigt blive erstattet, da bestyrelsen arbejder på at få lavet et nyt skilt, der bedre afspejler foreningens mangfoldighed.
Det kommende skilt vil ikke inkludere navne på udlejningsformidlere, da vi ønsker at sikre lige vilkår for alle ejere, uanset valg af formidler. Bestyrelsen ønsker en løsning, der fremstår neutral og repræsenterer ferieparken som helhed.

20. sep. 2024
Konflikt med Dancenter

Storløkke Feriepark står over for en udfordrende situation med Dancenter efter deres overtagelse af Bornholmske Feriehuse i 2022. Siden da har mange ejere valgt at opsige deres samarbejde med dem på grund af vedvarende problemer. Situationen nåede et kritisk punkt, da Dancenter uden tilladelse opsatte et stort skilt på vores grund og dækkede vores eget, mangeårige park-skilt.

Bestyrelsen ser på denne hændelse med stor alvor. Det er en klar krænkelse af vores ejendomsret og et eksempel på Dancenters aggressive markedsføringsstrategi, som ignorerer vores interesser og uden nogen forudgående dialog. Denne mangel på respekt gør det vanskeligt at bevare en tillidsfuld relation.

Desværre ser vi ikke denne opførsel som en enlig hændelse. Mindst fem andre ferieparker, herunder Æblehaven, har oplevet lignende situationer. Dette tyder på en bredere tendens, hvor Dancenter prioriterer egen markedsføring på bekostning af de lokale ferieparker og deres ejere.

Vi har kontaktet Dancenter og givet dem tre dage til at fjerne skiltet og rette op på eventuelle skader. Hvis de ikke imødekommer vores krav inden for denne tidsfrist, vil vi tage sagen videre til politiet som hærværk. Som ejerforening står vi fast på at beskytte vores fælles ejendom og forhindre lignende hændelser i fremtiden. Vi håber på en hurtig løsning, men er parate til at tage yderligere skridt, hvis nødvendigt.

21. okt. 2024
Filtsning projektet

Vi forstår, at der er en del spørgsmål og bekymringer omkring filtsning projektet, og vi vil gerne give jer en opdatering på status og de næste skridt.
Bestyrelsen har netop holdt møde den 20. oktober 2024 for at få de sidste detaljer på plads.
Vi arbejder på at sende mere information ud meget snart, herunder mulighederne for betaling for dem, der ønsker at undgå låneordningen. Vi forventer at sende denne information ud inden for 14 dage fra dags dato. Informationerne vil blive delt både her i gruppen og sendt på mail til alle ejere, så ingen går glip af vigtig information.
Vi ved, at mange af jer gerne vil have en tidsplan for projektet, men desværre er det ikke muligt at udarbejde en præcis plan. Arbejdet afhænger i høj grad af vejret og temperaturerne, og derfor er det håndværkerne, der i samarbejde med Torben planlægger, så der ikke arbejdes i husene, når der er gæster.
For at forbedre kommunikationen yderligere, arbejder vi også på at etablere en hjemmeside, hvor vi kan dele de seneste nyheder og information om projekter og aktiviteter i Storløkke. Hjemmesiden skal fungere som en samlet platform, hvor alle ejere kan holde sig informeret.
Derudover er vi i gang med at oprette en 30-årig vedligeholdelsesplan for hele ferieparken. Planen skal sikre, at vi har et langsigtet overblik over nødvendige vedligeholdelsesopgaver og budgetter, så vi kan prioritere de rette tiltag i god tid og sikre en sund økonomi for foreningen.

Vi vil samtidig gerne invitere dem, der har lyst til at bidrage til bestyrelsens arbejde, til at melde sig. Vi er i øjeblikket en mand mindre efter Bent (tidligere formand) er trådt tilbage, og vi modtager meget gerne hjælp. Der vil også være mulighed for at stille op til bestyrelsen ved næste valg. Udover almindeligt bestyrelsesarbejde involverer arbejdet også fysiske opgaver i Storløkke, som for eksempel:

Deltagelse i arbejdsdage i området.

  • Vedligeholdelse af blomsterbedene ved centerbygningen.
  • Mindre vedligeholdelsesopgaver rundt om i ferieparken.
  • Opsætning og vedligeholdelse af hjemmesiden samt kommunikation gennem denne.
  • Bidrag til udarbejdelsen af den 30-årige vedligeholdelsesplan.


Vi håber, at disse tiltag vil skabe mere gennemsigtighed og sikre, at alle føler sig opdaterede omkring det igangværende projekt. Som altid er vi åbne for forslag til, hvordan vi kan forbedre kommunikationen og samarbejdet.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen, Storløkke feriepark

12. sep 2024
Ny Affaldsordning i Storløkke Feriepark
Fra den 1. oktober 2024 indføres en ny affaldsordning på Bornholm, som også gælder i Storløkke Feriepark. Ordningen kræver, at vi sorterer 11 forskellige typer affald: madaffald, plast, papir, pap, glas, metal, tekstil, farligt affald, batterier, småt elektronik og mad- og drikkekartoner. Til dette formål opsættes der to nye affaldsøer i ferieparken. For at gøre sorteringen lettere opfordres ejere til at installere beholdere til mindst 3-4 affaldstyper i sommerhusene, fx madaffald, plast og restaffald.
En detaljeret mail om den nye affaldsordning er sendt ud til alle ejere. Bemærk, at Storløkke Feriepark er lukket om vinteren. Sørg derfor for at have affaldsløsningerne klar inden sæsonstart 2025.

17. jun 2024
Blomster
Lidt nye blomster og lidt passede blomster så hvis du kommer forbi mig så giv mig lidt vand hvis jeg ser tørstig ud.

Scroll to Top